søndag den 18. august 2013

Weekend!!

Weekenden er nu det bedste hernede i Hanoi, afslapning, oplevelser, og udforskning af byen - alt det man ikke har tid til i hverdagen med de lange arbejdsdage. Denne weekend har ikke været en undtagelse.
Fredag var vi en tur på pub for at hygge os og møde nye mennesker. Desværre måtte jeg vende næsen tidligt hjem, da jeg der var Brøndby kamp, hvilket selvfølgelig er vigtigere end alt andet. Dog gik jeg noget små sur i seng, Da kampen medførte et nederlag til drengene. Men weekendens fodbold oplevelser var ikke slut endnu.

Lørdag kunne vi starte med at sove længe, hvilket nok var meget rart for mine kære sammenboer, som var kommet ret så sent hjem. inden vi tog ud for at få lidt mad, og videre på pub for at se lidt Premier league og få en på opleveren!.. Det gjorde vi bestemt også. desværre blev vi splittet op og jeg var på tur med nogle tyskere, englændere, belgier og franskmænd. Hernede er folk generelt meget imødekommende, så det nemt at få nye bekendtskaber.  Politiet lukker alle barerne kl 23 hernede, så derefter går jagten ind på de skjulte pubs rundt i byen. Kl 2 stopper politiet med at lukke barer, så derefter åbner barerne igen.
På vej hjem kl 6 i morges, ville jeg finde hjemadressen på min Iphone, hvorefter jeg opdager den er stjålet.. til mit held var det en engelsktalende taxachauffør, så jeg kunne komme hjem.
Men derfor måtte jeg endnu engang gå noget sur i seng!

Søndag middag var jeg noget bombet i hovedet da jeg stod op. men efter lidt mad, tog mig og Bettina over på det lokale stadium, for at se fodboldkamp fra den bedste vietnamesiske række. Her fik vi en spændene kamp med masser af dramatik, samt også lidt tilskueruroligheder at se. Niveauet minder nok om 2. division i Danmark. men spændene var kampen nu alligevel.
Det hele endte med en 3-2 sejr til hjemmeholdet, som nu kun er to sejre fra mesterskabet.

En smuk aften på stadionet, som ligger 300 meter fra vores hus.

Som jeg lovede i sidste indlæg vil jeg nu ligge en plan over de store oplevelser jeg skal have, under mit ophold hernede

30 august - 1 september : Ha Long Bay - et område i Vietnam, med masse små øer.

20-27 september : Sydvietnam, Ho chi minh city, og evt andre byer i Sydvietnam.

25-27 oktober : Sapa - bjergområde i Nordvietnam.

22-30 november : Hong kong og Kina.

16-28 december : Midt- og Sydvietnam sammen med kæreste og familie.

Efter nytår vil jeg formentlig se enten Malaysia, Filippinerne, Thailand eller mere af Vietnam. Inden hjemkomst omkring midt i januar.

Mange hilsner til jer alle hjemme i DK
/Sonny

Ingen kommentarer:

Send en kommentar