Obligatoriske elementer

Obligatoriske elementer i rejesebloggen. Tidsangivelserne skal overholdes

 A: Beskriv i bloggen dine overvejelser (Inden opholdet) - det jeg allermest ønsker at få ud af opholdet er… - den største faglige udfordring tror jeg bliver … - den største personlige udfordring tror jeg bliver … - min største bekymring er … - Det, jeg tænker det betyder at være dansk i udlandet er … - Det, jeg kommer mest til at savne bliver nok . - Når jeg kommer hjem håber jeg at have styrket …

Forventninger til praktikophold: 

Jeg havde altid regnet med, at jeg ville ud på rundrejse eller backpacke, når jeg nu engang var færdig med uddannelsen og havde sparet lidt kapital op. Men da muligheden for at rejse til et andet land, som led i uddannelsen kom, så jeg det som en oplagt mulighed til, at få indfriet nogle af mine drømme og at opleve fremmede kulturer. Først havde jeg overvejet det nordlige Norge, for at kunne udvikle mig mest mulig fagligt, men i sidste ende valgte jeg Vietnam, fordi jeg følte at jeg her ville kunne få en større udvikling af mig som person.

Jeg har før været på rejse i et nærliggende land i Østen(Thailand), Denne kultur er jeg meget fascineret af, den åbenhed og gæstfrihed som Thailand har, er noget jeg ville ønske vi kunne lærer af her i Danmark. Men en ting er selvfølgelig den kultur man oplever i Østens, når man er på ferie i 14 dage, en anden er den kultur som Østen har, når jeg ikke bare er en turist, men en person, som er der til daglig. Dette møde med hverdagskulturen jeg står foran nu, er jeg meget spændt på og her med små 6 uger til afrejse må jeg erkende, at det er noget, som fylder rigtig meget i mine tanker.

Udover de tanker jeg har omkring mødet med kulturen og min personlige udvikling, er det klart at mine tanker også falder på det faglige jeg skal til at stå overfor. For at være helt ærligt har jeg ikke de store forventninger til hvad Thang Long Kidsmart Kindergarten kommer til at give mig fagligt. Dette ser jeg ikke som en negativ ting, da jeg hellere vil blive positivt overrasket over den faglig udfordring og udvikling jeg får, end at blive skuffet over store forventninger ikke indfries. Jeg er ikke i tvivl om at selve opholdet vil udvikle faglige kompetencer hos mig, men i hver høj grad, har jeg ingen idé om, jeg er dog utrolig spændt på at finde ud af det.
 
Hvis jeg skal fremhæve noget, som kunne blive en faglig udfordring for mig, er det nok at videreformidle mine pædagogiske metoder, samt mødet med den pædagogiske tilgang, som benyttes på Thang Long Kidsmart Kindergarten.

Min største udfordring bliver helt klart på det personlige plan, hvor de mennesker som jeg er vant til er en del af min hverdag, ikke kommer til at være det i et halvt år. Dette er også noget som fylder utroligt meget i mine tanker omkring opholdet. Jeg ved at jeg vil savne en del mennesker og at en del mennesker vil savne mig, jeg har dog et håb om, at jeg får tiden og muligheden for at kommunikere en meget med det hjemlige, så savnet ikke kommer til at få for stor indflydelse på mit ophold.

I sidste ende skal der ikke herske nogen tvivl om, at jeg glæder mig utrolig meget til d. 25 Juli, hvor jeg skal sætte mig op i flyet, for at rejse om på den anden side af jorden. Jeg er sikker på, at jeg får stillet min sult med hensyn til mit ønske om mindeværdige oplevelser. Jeg er heller ikke et sekund i tvivl om jeg får indfriet mit personlige overordnede mål med opholdet, nemlig at udvikle mig personligt. 

B: Institutionsbeskrivelse. (Efter 4 uger) Præsentation af jeres institution, herunder: Institutionens lovmæssige tilhørsforhold og samfundsmæssige betydning. - hvordan ser den ud? Hvor ligger den? giv læseren en beskrivelse suppler med billeder, - hvilken samfundsmæssig funktion har institutionen - hvordan er den placeret indenfor det administrative system (hvilket ministerium, evt. hvilken international organisation, lovgrundlag e. lign., der beskriver institutionens overordnede formål). - er den privat, hører den til en organisation, får den tilskud fra staten, ”community” eller hvorfra? - er der forældrebetaling/brugerbetaling? - Normering




Institutions beskrivelse:

Mig foran KidSmart

KidSmart set fra 4 etage

Thang Long Kidsmart er en børnehave, som har det mål, at udvikle børns internationale kendskab.
Børnehaven er beliggende i Cay Giay distriktet i Hanoi. Cay Giay er et distrikt der, ifølge min vejleder, er præget af uddannelse. Alt fra universiteter til børnehaver. Samtidig er distriktet kendt for at have sine store bygninger, samt kvalitets uddannelsesinstitutioner. Derfor er det ikke nogen tilfældighed at Kidsmart er placeret i dette område. Tæt på Kidsmart ligger der en nybygget park, som eftersigende skulle være den park i Hanoi, med flest lege faciliteter til børn. Denne Park benytter Kidsmart også til tider, da der ikke er meget plads for de mange børn i børnehaven, at lege udendørs på. 

Den tre år gamle institution, er en ret stor institution, som består af hesteskoformet bygning, som er i 6 etager, samt en gård med et par mindre legepladser i midten af hesteskoen.

På 1-3 etage er der små klasser, som er opdelt i alders trin:

Her er et af undervisningslokalerne

Bambi-klasserne: 2-3 år
Pooh-klasserne: 3-4 år
Donald-klasserne: 4-5 år
Mickey-klasserne: 5-6 år

På 4 etage er der blandt andet kunst, piano og edb rum, som bliver brugt til undervisning. På 4-5 etage er der samtidig en del renovering af lokaler. Disse bliver på nuværende tidspunkt ikke brugt. På 6 etage har vi køkkenet, som dagligt laver mad til børnene og lærerne.

I børnehaven er der ca. 700 børn, 70 lærer, og 25 andet personale (vagter og køkkenpersonale).

Da Kidsmart er en privat institution, finansieres alt dette af brugerbetaling. Bruger betalingen ser således ud:
1 barn i alderen 3-5 år – 1,5 mio. VND/måneden
1 barn i alderen 2-3 år – 1,8 mio. VND/måneden
Desuden betales der også for et barns daglige mad - 50.000 VND/dagen.

Tu Anh (min vejleder) forklarer at skolen ikke regner med at blive meget større, da deres kapacitet er på 750 børn. Desuden fortæller hun at Kidsmart ønsker at have maksimum 25 børn pr. klasse, dog er der lidt flere i klasserne pt.

Ifølge Tu Anh er der et tæt samarbejde mellem Kidsmart og forældre. De Har 2 møder om året, og der er en løbende skriftlig kontakt mellem lærer og forældre. Derudover bliver forældre inviteret til en del arrangementer i løbet af året.

Dette er 1 til 1 undervisningslokalet / vores pauselokale

KidSmart er ifølge Tu Anh rummelig nok, til også at have børn med ”milde diagnoser” såsom taleproblemer og koncentrationsbesvær. Disse børn indgår på normalvis i klassen, nogle har tilknyttet en hjælpelærer, samt/eller får daglig 1til 1 undervisning i et separat lokale. Pt. Er der 19 børn på KidSmart, som har ”mildere diagnoser”.  
 

Lærerne på stedet er uddannet på universitetet i uddannelse/træning af småbørn. De lærer som har med diagnosticerede børn at gøre, er specielt uddannet. 

Da jeg spurgte Tu Anh, om hvilke andre professioner der indgik i dagligdagen på Kidsmart, forklarede hun at de samarbejdede med ”National College of Education”, som i starten og slutningen af skoleåret, kommer og tester KidSmarts diagnosticerede børn, samt laver en plan for deres fremtidige udvikling, og træning. Derudover laver de også en plan, i starten af skoleåret, for resten af børnehaven, omkring hvad og på hvilke områder de skal de udvikle sig.
Der udover har institutionen tilknyttet en sygeplejeske, som deltager i dagligdagen ved, at undersøge børn samt deres fysiske udvikling. De tilser dem også, hvis de skulle komme til skade.  Der kunne også godt argumenteres for de speciellærerne, er en del af et tværfagligt samarbejde.

Med hensyn til den lov, som KidSmart er underlagt, fortæller Tu Anh at de er underlagt ministeriets uddannelseslov, samt Cau Giays uddannelses- og træningscenter, som inspicere skolen en gang om året, for at se om de lever op til kravene.

Dette er af en af børnenes tegning af KidSmart

C: Beskriv dine læringsmål. (Efter 6 uger) Hvad ønsker du at opnå med din praktik, Hvilke mål har du sat dig. Hvilken viden vil du få brug for for at nå dine mål? Du skal udpege relevante CKF’ere fra bekendtgørelsen. - Hvilke faglige holdninger har du oplevet må bearbejdes for at forstå den pædagogik og det samfund du færdes i?

Konkrete læringsmål for praktikperioden

1. Læringsmål: Undersøge og indgå i den den pædagogiske praksis på Thang Long Kidsmart Kintergarten

Indhold: Institutionens hverdag

Hvorfor: Da jeg anser det som vigtigt, at kunne fungere i samspil med, institutionen, lærerne, samt børnene på Thang Long Kidsmart Kindergarten i hverdagen. Samtidig mener jeg, at jeg vil kunne udvikle mine professionelle og personlige kompetencer ved at lære og undersøge kulturen på Thang Long Kidsmart Kindergarten.

Hvordan: Igennem hele min praktik på Thang Long Kidsmart Kindergarten, vil jeg være åben overfer hvordan hverdagen fungere og være aktiv i den, samt observere og spørger ind til ting de ting jeg observere i hverdagen.

Hvornår: Dette vil jeg gøre gennem hele min praktik på Thang Long Kidsmart Kindergarten

Hvordan dokumenteres læringsmålet: gennem min blog, hvor jeg bl.a. vil beskrive min hverdag, men også en institutionsbeskrivelse, samt om institutionen pædagogik. Derudover vil der også være billeder på bloggen.

2. Læringsmål: Planlægge udfører og dokumentere en større workshop på Thang Long Kidsmart Kindergarten

Indhold: 2 Workshops

Hvorfor: Da dette er et krav fra USCJ Sjælland, for at kunne bestå praktikken, samtidig mener jeg at jeg vil udvikle mig personligt af denne opgave, og det vil være med til at træne mine kompetencer i at tale for en forsamling. Desuden vil jeg gennem de to workshops forsøge at inspirere de ansatte på institutionen, Til evt. småændringer på institutionen, derudover avt at gøre det eksplicitte implicit for lærerne på Thang Long Kidsmart Kindergarten.

Hvordan: jeg vil fremlægge noget jeg mener, vil være relevant for institutionen. Det jeg fremlægger omkring vil være noget jeg finder frem til gennem mine refleksioner over hverdagen på Thang Long Kidsmart Kindergarten

Hvornår: Den første workshop, som er den store, vil holdes i starten af oktober, og den sidste workshop vil afholdes omkring midten af november.

Hvordan dokumenteres læringsmålet: Jeg vil dokumentere de to workshops gennem billeder og beskrivelser på min blog.

3. Læringsmål: Jeg vil være kritiskreflekterende overfor det pædagogiske arbejde med børnenes sociale kompetencer der udføres på Thang Long Kidsmart Kindergarten

Indhold: Specialisering - Mennesker med sociale problemer

Hvorfor: Jeg mener, at det er vigtigt at børnene får den bedst mulig støtte til at udvikle deres sociale kompetencer, samt at jeg selv udvikler mine refleksionsevner i forhold til min specialisering.

Hvordan: ved at observere hvad institutionen gør for at udvikle og styrke børnenes sociale kompetencer og reflektere i et komparativ perspektiv, i forhold til det jeg har oplevet i Danmark. Jeg vil være kritisk reflekterende over det jeg observere.

Hvornår: Dette vil jeg gøre gennem hele mit ophold på Thang Long Kidsmart Kindergarten.

Hvordan dokumenteres læringsmålet: Ved at beskrive mine observationer og refleksioner i institutionens pædagogik eller i forhold til min workshops beskrivelse, hvis emnet der bliver aktuelt i forhold til dette læringsmål. 

4. Læringsmål:

Indhold: Det tværfaglige element

Hvorfor: Jeg anser det som værende vigtigt at få et indblik i institutionens praksis, såvel internt som eksternt i forhold til tværfaglighed.

Hvordan: Jeg vil forhøre mig om tværfagligheden på institutionen, samt observere og reflektere over de ting jeg oplever på Thang Long Kidsmart Kindergarten.

Hvornår: Gennem hele opholdet, dog vil jeg beskrive det jeg oplever allerede efter en måned.

Hvordan dokumenteres læringsmålet: Jeg vil beskrive det jeg observere og den viden omkring institutionens tværfaglighed jeg får, i det faglige element B (institutionsbeskrivelsen)

5. Læringsmål:

Indhold: Linjefag - VNT

Hvorfor: Jeg mener det er væsentligt at børn bliver introduceret til VNT verdenen. Og derfor vil jeg undersøge hvordan børnene bliver belært og udviklet indenfor VNT. Jeg vil evt. komme med forslag til forbedringer.

Hvordan: Jeg vil spørger lærerne, samt observere i dagligdagen på Thang Long Kidsmart Kindergarten.

Hvornår: Dette vil jeg gøre under hele mit praktik ophold på Thang Long Kidsmart Kindergarten.

Hvordan dokumenteres læringsmålet: jeg vil dokumentere læringsmålet på min blog, bl.a. under faglig element D, evt. med billeder. Samt senere på bloggen ved evt. nye opdagelser og observationer.  

D: Institutionens pædagogik (Efter 10 uger) - hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen - hvilke(n) faggruppe(r) udfører det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark - (hvilke pædagogiske uddannelser findes der i landet) - hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere? - er den styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger - hvilke didaktiske overvejelser gør de ansatte - hvilke sider af læringen lægges der vægt på - hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig - hvordan ser en typisk dag – uge ud? Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøet. Hvilke tanker gør man sig på institutionen omkring læringsmiljø.

Hvilken uddannelse har de ansatte i institutionen?  Og Hvilke(n) fargruppe(r) udføre det arbejde, der ville blive varetaget af pædagoger i Danmark?

Som tidligere nævnt er alle lærerne på Thang long kidSmart uddannet i ”early childhood” på college og universitetet”, samtidig er der enkelte lærer som er specielt uddannet i børn med særlige behov.

Tu Anh forklarer at udover den normale uddannelsen som ”pre-school teacher, er der også en anden uddannelse som læner sig væsentlig meget op ad det vi i danmark kender som en pædagog. Nemlig uddannelsen som ”social worker”.  Social worker uddannelsen indebærer både arbejdet med mennesker med handicap, og arbejdet på gadeplan, med f.eks utilpasset unge. De to uddannelses retninger er 2 forskellige uddannelser, i modsætningen til Danmark. Men de kan do lidt sammenlignes med børn og unge pædagoger og socialpædagoger.

                                 

Hvordan forklarer de aktiviteterne og deres handlinger og relationer i forhold til børn eller brugere?

For lærerne på Thang Long KidSmart er det ser man, og lærerne udviser stor omsorg til børnene. De behandler dem, som var det deres egne, de går faktisk så langt, som at kysse børnene på munden, hvilket jeg egentlig føler er utrolig langt fra danske standarter. Men virker til, at kulturen her gør at dette ikke er upassende. Men Lærerne på TLK udviser og forklare, at alt de gør, hårdt som kærligt, bunder i omsorg for børnene.

Er hverdagen styret af en “læseplan” eller andre centrale forordninger?

Ja, det er den. Undervisningsministeriet i Vietnam har nogle rammer, dom børnehaverne skal følge. Offentlige institutioner skal følge disse lærerplaner nøje, hvorimod privat institutioner som TLK blot skal følge de overordnede rammer. Hvordan de når deres mål er op til dem selv. Derfor laver TLK uge skemaer med mål for, hvad børnene skal lærer denne uge, derefter er det op til lærerne selv at lave ugen skema og hvordan dagene skal forløbe.   

hvilke sider af læringen lægges der vægt på?

Tu Anh forklarer, at der er fire overordnede læringsretninger, som TLK forsøger at indfri oh udvikle hos børnene

·         Fysisk udvikling – dette opnås bl.a. ved at børnene har morgengymnastik, idræt hvor motorisk træning indgår.

·         Udvikling af børns intelligens – dette opnås gennem undervisning, f.eks. engelsk, matematik m.m.

·         Social integration – dette opnås ved at børnene skal lære omkring god opførsel.

·         Æstetisk læring – dette sker gennem bl.a. gennem undervisning i kunst ( tegne- og klippeværksteder)

Hvad gør TLK specifikt for at træne børnene i sociale sammenhænge?

Tu Anh forklare at TLK ligger meget vægt på at lærer børnene god opførsel, samt at give dem redskaber til at håndtere forskellige konflikter som kan opstå. Derudover træner de børnene i hvordan man indgår i grupper og hvordan man f.eks. venter pænt, holder køkulturen, m.m.

Personligt synes jeg at tålmodighed ville være en stor hjælp til børnenes læring af at blive trænet i sociale sammenhænge, børnene får ikke tiden til at lære, samt at blive trænet ordentligt i den gode opførsel. Jeg føler tit jeg ser at lærerne f.eks. går ind og ”rydder op” for børnene, hvis de bevidst smadrer noget, i stedet for at sætte sig ned med barnet og sammen lade barnet tage ansvar for sine handlinger. Dette resultere i at børnene til tider er ligeglad med hvad de laver og følgerne af det.

Nævneværdigt synes jeg det er, at lærerne bliver undervist i børnepsykologi gennem deres uddannelse til børnehavelærer. De lærer om pædagogik og hvordan man træner børn i at løse problemer. Og på den måde træner deres socialisering, som Tu Anh siger. Tu Anh tilføjer at bøger selvfølgelig er anderledes end virkeligheden, derfor følger lærerne ikke altid det de har lært.
hver sommer bliver lærerne trænet/efteruddannet i hvordan man løser situationer i praksis mellem børn – børn, børn – lærer og lærer- forældre.   

Hvordan træner YLK børnenes viden omkring natur, og støtter deres kreative udvikling?

Tu Anh fortæller at grundet beliggenheden inde midt i Hanoi, er det svært for skolen, at tage med børnene og lærer naturen at kende. Dog lærer de stadig omkring naturen, nogle gange tager børnene f.eks. deres dyr med i skole, og de taler om dem, hvad de lever af osv. Derudover planter eleverne til tider deres egne planter, og lærer derved omkring dem på denne måde.
! gang om ugen har børnene som tidligere nævnt værksted, hvor de lærer at tegne, klippe eller andre former for kreativ udfoldelse. Der er også ekstra timer i dette i form af valgfag.
Sommetider kommer der også undervisere udefra og underviser i natur samt i kreativ udvikling
Gennem disse undervisningsformer lærer børnene omkring æstetik, samt natur og dyr. Dette er et krav fra det vietnamesiske undervisningsministeriet.

Hvilke specielle træk ved pædagogikken gør indtryk på dig?

Jeg oplever at børnene har utrolig meget direkte undervisning, som i en folkeskole i Danmark. jeg savner helt klart selvlæring hos børnene, samt tiden til dette. Dagene er utrolig stressende for børnene, som måske kun har 1 time til leg om dagen, og disse lege er faktisk styret af læreren på den måda, at læreren bestemmer hvad børnene skal lege med.
Som tidligere nævnt føler jeg at lærerne burde give sig mere tid i at lade børnene lærer. Hvis jeg lige skal hive en teori ind vil jeg bruge - Learning by doing af John Dewey.  

Hvordan ser en typisk dag – uge ud?

En typisk dag ville se således ud:

Morgenmad 7:30 – 8:00

Morgengymnastik 8-8:30

Tøjskift samt mælk 8:30-8:45

Undervisning i bogstaver for halvdelen af klassen, udendørs leg for resten 8:45 – 9:30

Læring af vietnamesisk sang 9:30 – 10.15

Klargøring  til frokost, frokost og oprydning 10:15 – 11.15

Klagøring til middagslur, middagslur 11:15 – 14:15

Opvågning og eftermiddagsmad 14:15 – 15

Kungfu valgfag 15- 15:30

Dansetime 15:30 – 16

Legetime og afhentning af børnene 16-17

Hvilke observationer og overvejelser gør du dig omkring læringsmiljøer, og Hvilke tanker gør man sig på institutionen omkring læringsmiljø.

TLK er en ret stor institution i 6 etage, med kun en lille går tilknyttet. Jeg synes det er ærgerligt, at pladsen er så trang, fordi jeg føler man bemærker det tydeligt. Dog er der en stor park i nærheden. Desværre benyttes den mellem 1-3 gange om måneden. Det er jeg lidt skuffet over.
derudover synes jeg at læringsmiljøet er udmærket, mange rum med f.eks. edb, klaver og kunst. Rummene og undervisningen er egentlig fine størrelser og kvalitet. Men igen kunne normeringen, samt tidsplanen godt ændres en anelse.

E: Indlæg i bloggen (Efter 12 uger) Indlægget skal indeholde en beskrivelse af din hverdag således at studerende i Danmark kan få et realistisk indblik i denne. Du må altså gerne skrive noget om hvorledes livet uden for praktikken ser ud, men der skal også være beskrivelser fra din institutionshverdag.

Så er der efterhånden gået 3 måneder, og derfor er det tid til at beskrive lidt om hvordan min hverdag er heromme på den anden side af jorden. Jeg vil både beskrive min hverdag på Thang Long KidSmart, men også udenfor når jeg har fri.

Min hverdage forgår primært fra mandag til torsdag, til tider også om fredagen, men det er kun hvis der er mærkedage i børnehaven såsom åbningscermoni eller kvindedagen. Grunden kun til jeg ikke arbejder fredag er, at dagene på Thang Long KidSmart er lange, og da jeg kun skal have 30 timer om ugen, ville min praktik være overstået på 3 måneder.

En normal hverdag hvor jeg skal på arbejde starter kl. 6:30. hvor jeg står op, for at tage et bad efterfulgt af en omgang morgenmad. Omkring kl. 7:05 ønsker Bettina og jeg, Sarah og Jeanette god dag. Derefter går Bettina og jeg går over til busstopstedet, som ligger 10 min. Gang fra vores hus. Der tager vi så bussen ud til Cau Giay (offentlig transport hernede i myldertiden er til tider føles, som en lille øvelse i grænseflytning, da man kan risikere at stå mere end utrolig tæt). Her står vi af og går det sidste stykke til børnehaven. Busturen tager ca. 15 min, og den sidste lille gå tur, tager også ca. 10 min. Vi ankommer til børnehaven og starter dagen kl. 7:45 i børnehaven.

Fra kl. 7:45 til kl. 8:00 leger jeg lidt med de børn som er ankommet og som er færdige med at spise morgenmad, mens resten af børnene spiser morgenmad. Kl. 8 ryddes der op og alle børnene får ud i gården for at have morgengymnastik (hvis det er regnvejr bliver de i klassen og har morgengymnastik).
Efter morgengymnastik går børnene tilbage i klasserne og skifter tøj, samt får en kop mælk. Omkring kl. 8:45 har børnene undervisning, dette kan være forskellige ting. F.eks. lærer en sang, øver en dans eller træner bogstaver. Denne dag øvede børnene en sang. Nogle gange når børnene undervises, så bliver børnene delt op i to hold, hvor de skiftevis leger og bliver undervist.

Omkring kl. 9:30 for børnene lov at lege lidt, indtil kl. 10:15, hvor de gør klar til frokosten. Denne klargøring går ud på at sætte borde op i 4 gruppeborder og uddeling af skeer, skiftevis går børnene ud og vasker hænderne, inden de sætter sig på deres faste plads ved gruppeborderne.
Frokosten består altid af ris, dog er der forskelligt kød til risene og derudover er der suppe og et stykke frugt. Lærerne fodrer de børn, som er langsomme, til tider hjælper jeg også med dette, dog nægter jeg at ”tvangsfodrer” dem, altså jeg giver dem ikke mad, hvis de nægter det. Ellers forsøger jeg blot at motivere dem, ved at give ”highfives” for hvor mundfuld de tager. Når børnene så småt er færdige med mad, fejer og vasker jeg gulvet, inden børnene skal sove til middag. Dette før de fra ca. 11:15 til kl. 14. derimellem har Bettina og jeg frokost pause. Vi får maden af børnehaven og efter den er spist, får vi os som regel en times søvn, eller forbereder skole arbejde.   

Efter frokostpausen vækker vi børnene og rydder op efter børnenes middagslur.
Kl. 14:30 får børnene eftermiddagsmad og et stykke mælkeprodukt. Omkring kl. 15. går dele af børnene til valgfag, f.eks. piano, kunst, eller kung fu. Dette tager en halv times tid, og jeg går gerne med til disse valgfag. De andre børn får lov at fjolle lidt rundt imens.

Kl. 15:30 kommer de resterende børn tilbage og derefter er der undervisning i f.eks. engelsk eller andre ting. I dag var det engelsk.
Efter engelsk får børnene lov at lege, mens forældrene henter dem mellem 16 og 17:30. Jeg har fri fra kl. 16:45, der tager jeg hjem, medmindre vi har aftaler med personalet om evt. at gå ud og spise, eller vi er blevet inviteret hjem til nogle af forældrene til børnene.

Hjemturen forgår ligesom rejsen til skolen, bare modsat selvfølgelig. Vi er hjemme omkring 17:30, hvor vi som regel snakker alle 4 om vores dag, og laver mad sammen. Efter mad, plejer vi gerne gå hver til sit og se film, skyper med familien eller lave skole arbejde, Inden vi går i seng, og lader op til en ny dag J  

F: Om kulturen. (Efter 16 uger) - hvilke grupper benytter institutionen (er den f.eks. domineret af eller ligefrem forbeholdt specielle sociale, religiøse, politiske, etniske grupper - og har det noget betydning)? - hvordan rummes forskellige kulturtræk i institutionens liv (religion, politiske forhold, mindretal mv.)? - hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man det? - hvordan inddrages forældrene/familierne i institutionens liv? - Hvilken institutionskultur er der på stedet. Er der diskussioner/refleksioner. Er der stærk styring fra ledelse. Er der udefra vedtagne retningslinier som er bestemmende for arbejdet/pædagogikken?

Menneskesyn/udviklingssyn: Hvilket syn er der på brugerne/børnene – på hvilken måde er det anderledes end i Danmark? – tænkes der i at mennesket udvikler sig ved at få anvist måde at agere på – ved at den rette tilrettelæggelse af læring får iboende egenskaber til at vokse frem – eller at læring skabes og udvikles i relationer? Er dysfunktioner udtryk for noget der tillægges skyld og skam? – noget man kan disciplineres ifht – noget der betyder at man har et værdigt behov for kompensation og hjælp?

Faglig Element F: Om kulturen

Hvilke grupper benytter institutionen?
På Thang Long KidSmart vil jeg ikke mene der er nogen bestemte etniske grupper, som benytter børnehaven, udover det vietnamesiske folk, som er bosat i Hanoi. Dog er der enkeltstående tilfælde af børn som er flyttet til Hanoi, efter at have været bosat i andre lande. Mhs. Til det religiøse, føler jeg ikke rigtig, at det er noget som spiller en afgørende rolle. Faktisk lægger jeg ikke rigtig mærke til religion i børnehaven.
kigger vi på de sociale grupper, som primært benytter TLK, er det helt klart vigtigt at huske, at det er en privatejet institutionen, hvor der er brugerbetaling. Derfor udelukker det lidt, det ikke velstillet sociale lag. Så generelt er det fortrinsvis familier med en nogenlunde pæn økonomi, som har børn her på TLK.
Det mest interessante i min optik er faktisk det politiske. Grundet fortidens meget tætte samarbejde med Sovjetunionen, Samt den kommunistiske-nord sejr i Vietnamkrigen, ser jeg et samfund, som er meget regressivt og traditionelt, i forhold til hvad vi kender hjemme i Danmark. MEN til trods af den meget traditionelle tankegang og politisk holdning, så ser men helt klart en by, som er i en progressiv udvikling. Denne udvikling går utrolig stærkt. Netop denne udvikling er det jeg gerne vil fremhæve i forhold til TLK, fordi TLK, samt forældre til børn på TLK, ønsker en progressiv udvikling af stedet, netop derfor er jeg overbevist om, at det er med stolthed og en form for kvalitetstempel, at TLK har danske studerende og engelske undervisere til engelsk.  Altså ser jeg  det er den mere progressiv-tænkende del af befolkningen, som benytter TLK, som institutionen til deres børn.

Hvilke højtider og fester holder man, og hvordan gør man?
Her i Hanoi/ på TLK holder man en del højtider, og dem der bliver hldt, bliver der faktisk gjort ret meget ud af.
På TLK bliver der holdt åbningscermoni. Her er hele børnehaven samlet ude i gården og danser og holder taler, Mange forældre kommer også til arrangementet. Derudover holder man også efterårsfestival, som fungerer på samme måde.
Der er også andre højtider så som kvindedagen, lærerdagen som er en smule mindre, men stadig bliver fejret med forberedte danse fra børnene og efterfølgende slik og frugt.
mindre helligdage så som Halloween og jul lærer børnene om, men man fejre det ikke meget, som man gør i vesten. 

Hvordan indrages forældre i institutionens liv?
Forældre bliver dagligt underrettet om dagen, når børnene bliver hentet. Derudover deltager de fleste aktivt i førnævnte helligdage / mærkedage. Forældre virker generelt meget interesseret.

Institutionskulturen?
Som tidligere nævnt på bloggen, er der retningslinjer som skal følges. Disse er lavet af undervisningsministeriet her i Vietnam. Denne styring fra toppen er også gældende på TLK, hvor der fra ledelsen bliver bestemt, hvad der overordnet skal ske. Men lærerplanerne diskutere lærerne med omkring, og lærerne i de forskellige klasser, styre deres egen planlægning af skemaer.
Mhs. Diskussioner og refleksioner syner jeg helt klart, at der er mange mangler. Lærerne forklarer forældrene hvordan de synes det går med det enkelte barn. Der bliver ikke diskuteret om f.eks. hvordan problemer løses bedst, som vi vil kende fra Danmark. Dette giver tiltider stor frustration hos mig, da jeg mener at mange ting ville kunne løses med et mindre møde/diskussionsgruppe mellem lærerne og evt forældrene. Men sådan gør man ikke. Generelt føler jeg lidt, at der mangler handleplaner til eventuelle problematikker med det enkelte barn.

Menneske/udviklingssyn:

Hvilket syn er der på børnene?
Jeg Synes helt klart, at man har den tilgang at børn er et ikke fungerende individ, som skal lærer ved at blive vist, hvordan barnet skal leve og agere. En form for en kop, som skal fyldes op med viden. Det ville klæde Institutionen at begynde at lade børnene selv udvikle sig, og give dem pladsen og tiden til det.  I Danmark har børnene meget begrænset undervisning i skoleforstand i børnehaven. De har meget fritid til at lege, og udvikling gennem leg, og selv udvikling. Sådan er det langtfra her på TLK. Dette var bl.a. en af grundene til at vi valgte den workshop som vi gjorde. En af de andre grunde til vores valg af workshop er børnenes relationer. Relationerne her virker langt hen ad vejen, som noget der er op til tilfældighederne, i stedet for at forsøge skabe bedre relationer mellem børnene.

 Er dysfunktioner udtryk for noget som tillægges skyld og skam?

Jeg synes egentlig jeg er positivt overrasker over at man bl.a. har specielklasser her på TLK, til at hjælpe børn som har behovet. Men derfra og så til at sammenligne med Danmark kan man ikke. Hvis Et barn har nogle udfordringer bliver det hurtigt stemplet, og derved accepteres denne stempling. F.eks. Er der et barn i min klasse, som har utrolig meget energi, og har i min optik koncentrationsbesvær. Lærerne har forklaret mig at jeg skal vide han har problemer med god opførsel. Det resultere i at han i mange undervisningstimer sidder ved siden af læreren, bag tavlen, for ikke at forstyrre andre. Dette gør man, i stedet for at arbejde med alternative måde at inddrage barnet i undervisningen på. Jeg har selv forsøgt at prøve at lærer ham gennem alternative metoder, dette synes jeg egentlig gik overraskende godt. Og jeg kan derfor på ingen måde tilslutte mig, barnets egen mors holdning at barnet er dumt. Jeg er faktisk bare forarget over dette.

G: Indlæg i bloggen om: (Inden hjemrejsen) Hvordan præger din danske baggrund dit pædagogiske arbejde på stedet? - Fx udfra hvilke problemer, udfordringer og dilemmaer du har stået i? Hvad har du lært om dig selv? Hvilke kompetencer har du udviklet? – Hvilke nye og anderledes måde at agere på har du opdaget hos dig selv? – På hvilken måde ville du være anderledes hvis du ikke havde været i udlandspraktik? - På hvilken måde har opholdet i udlandet påvirket dig? - hvorledes reagerer du i fremmede forhold - Er der noget i dit menneskesyn og barnesyn der evt. har ændret sig - andet

Fagligt element G

I forhold til min danske baggrund vil jeg mene, at det har været en stor udfordring at komme til et fremmede land, for at fungere som pædagog/lærer. Specielt vil jeg nævne at sprogbarrieren har været kolossal stor. Den har bl.a. krævet utrolig hårdt arbejde i forhold til relations dannelse. Der er ingen tvivl om at børnene har synes det har været sjovt, at der har været en dansk lærer i deres klasse. Men derfra og så til at skabe en troværdig og god relation, er der utrolig langt. Det har jeg også måtte sande. Men min egen opfattelse er, at jeg kan være tilfreds med det arbejde, som jeg har udført på dette område.
Sprogbarrieren har helt klart også været en udfordring i forhold til konflikthåndteringen mellem børnene, da jeg ikke kan forstå, eller forklare hvad der er forgået eller skal foregå. Dette har også gjort at den autoritet, som jeg i en dansk børnehave ville kunne skabe, er meget svær at skabe her på TLK. Dette har i mange tilfælde gjort mig mere til en ”lege onkel” end til en fungerende pædagog.
kulturforskellen har også haft indflydelse, både på den måde, at jeg har været nervøs over hvordan jeg har skullet agere på, for at respektere kulturen. Samtidig har der til tider hvor jeg har følt ubehag overfor måden børnene er blevet behandlet på. Dog har mine lærer vist forståelse for at jeg trækker mig i sådanne situationer.
Jeg vil også tilføje, at det at være mand i et kvindejob (som det er hernede) har også haft sine udfordringer, både personligt (da jeg føler, at nogle af lærerne er utrygge ved mig), men også i forhold til at jeg hjælper til med rengøring osv. Dette virker som unormalt for lærerinderne hernede, derfor afbryder de mine selvvalgte opgaver.

Hvad har opholdet og praktikken givet mi:
Jeg synes egentlig at min størst udviklede kompetence er, at jeg har lært mig selv at kende. Det har virkelig været en øjenåbner at starte fra nul på visse områder. Samt at have måtte klare sig selv, ude i ukendte omgivelser. Jeg føler mig 5 år ældre på mange områder, end da jeg forlod Danmark. jeg føler mere hvile i mig selv, og jeg føler at jeg har mere koldblodighed i pressede situationer, i forhold til da jeg forlod Danmark. Dette kommer mig helt sikkert til gode i min fremtidige praksis.
Hvis jeg havde været i praktik i Danmark er jeg sikker på en mere faglig udvikling hos mig selv, men jeg ville på ingen måde kunne have haft denne personlige udvikling, som jeg har fået her i Vietnam.
Sidst men ikke mindst vil jeg tilføje, at jeg ikke føler mine syn på barnet har ændret sig, men jeg synes mit menneskesyn har fået et lille ryk. Men jeg har svært ved at sætte ord på, hvad det er som har ændret sig.
Jeg har samtidig lært, at jeg har fundet ud af, at jeg elsker at opleve nye ting og forhold, og det ikke sidste gang jeg rejser for at opleve noget nyt, men jeg har en fast base i Danmark, og 6 måneder er lidt for lang tid ad gangen. Danmark er det sted jeg hører hjemme og elsker. Og når jeg ikke er der, så savner jeg mit liv der.

H: Efter hjemkomsten. Afrunding af din blog. Skriv en kort opsamling og fx lidt om at vende hjem samt et venligt farvel til dine læsere.

Nu har jeg været tilbage i Danmark i lidt over 2 uger, og er så småt ved at vende tilbage til det danske liv. Jeg er tilbage på mit gamle job, jeg har vendt mig til at sove i min egen seng og jeg har fået noget dansk mad. Jeg har selvfølgelig også brugt meget tid på at se og snakke med mine venner og familie, samt at bande over det danske vejr og de umenneskelige priser vi har!

Til tider føles det som om, at intet er ændret og at jeg kun har været en uge på charterrejse, og på andre tidspunkter virker alt fjernt og fremmed.
Sommetider ligger jeg mærke til, at jeg reagere anderledes på situationer, end jeg ville have gjort for 7 måneder siden. Hvilket får mig til at reflektere en hel del over den tid jeg har haft, hvad jeg har set og oplevet. Personligt føler jeg, at jeg er blevet 4-5 år ældre af min rejse.
For 1 års tid siden, var jeg utrolig ivrig efter at se verden, mens jeg stadig var ung og havde muligheden. I dag har jeg for en tid fået stillet min sult og har ingen planer om at skulle rejse lige foreløbigt. Jeg føler jeg har set så meget af Asien, Været en del af kulturen i Vietnam, rejst rundt i Vietnam, Thailand, Hong Kong, Malaysia, Filippinerne. Hvis jeg en dag igen skal ud og se mere af verden, bliver det formentlig et nyt kontinent. Men hvem ved, en dag kunne det være sjovt at komme tilbage til Vietnam igen, hvor en stor bid af mit liv nu engang har været.

Alt i alt er det min oplevelse, at jeg på mange områder har nemt ved, at falde tilbage i hverdagslevet, hvorimod at jeg på andre måder har svært ved bare at vænne mig til det danske liv igen, dog kan jeg mærke, at det kommer med tiden for hver dag der går.

Til sidst vil jeg kort gerne Takke for samarbejdet, som er mellem UCSJ og Thang Long KidSmart Dette har givet mig muligheden for at udvikle mig, samt opleve så mange fantastiske ting, og tilmed skete det via min uddannelse.
Tak til jer som har læst med her i den faglige del af min Blog og håber at det har været interessant for jer at følge med.

Mange vietnamesiske hilsner

Sonny