tirsdag den 3. december 2013

HONG KONG!

Jeg lovede mig selv jeg ville opdatere med det samme, når jeg kom hjem fra Hong Kong. Da det vidste sig at der skulle ske SÅ meget på den tur. Og jeg ville ikke glemme noget.. alligevel kommer opdateringen først på bloggen her en lille uge efter.

Rejsen begyndte fredag formiddag. Vi tog bussen til lufthavnen og hoppede ombord på flyet og to timer senere var vi i Hong Kong lufthavn.. og hold da kæft den var stor.. inde i selve lufthavnen er der bygget en metro. Bare et eksempel på hvor stor den var. Og dette skulle bare være en forsmag på, hvad for en slags land vi var ankommet til!

I ankomsthallen blev vi afhentet af Bettinas gamle klasse kammerrat, som havde skaffet os en lejlighed, vi kunne låne i den uge vi var i Hong Kong. Nathalie hed veninden og hendes kæreste hed Bluno. To fantastiske mennsker! Vi to en dobbeltdækker bus fra lufthavnen indtil selve byen. Det skal siges at kun personbiler er i en etage i Hong Kong. Sporvogne busser og ikke mindst huse bliver bygget opad. På vej ind til byen kunne vi nyde udsigten af denne kæmpe by, som bliver kaldt for Asiens New York.
Vi ankommer til en lejlighed på 30 kvm. På 21 etage. Som står til små 12.000 danske kroner om måneden. Og nej, det var ikke en luksus lejlighed. Vi finder os hurtigt tilrette inden vi så småt går i seng, da Nathalie allerede har planlagt næste dag for os.

Dag 1 i Hong Kong: Morgenmad/frokost på en lokal restaurant sammen med Nathalie og mine to medrejsende Bettina og Sarah. Menuen er primært kød og ris. Men smagen fejler intet. Vi hygger der inden vi går videre for vi skal ud og se lidt på byen, samt lave et visum til Kina. Men dette visum bliver ikke aktuelt, da prisen desværre var for høj, og det ville tage 4 dage at lave det. Surt, men det betød mere tid i Hong kong. Vi vandrede gennem byen mod en bestemt sporvogn, som skulle køre os til en udkigspost, med udsigt over Hong Kong. 1½ times kø blev det til. Men da vi kom op, var det, det hele værd.. ubeskriveligt fascinerende.

Vi blev hentet af Bluno og kørte ud i hans ”sommerhus”, en times tid væk fra midt byen, hvor vi skulle spise aftensmad og overnatte. Aftensmaden var grill mad ala. Hong Kong style. Som fungere ligesom snobrød, dog med kød og grøntdager i stedet. Mega lækkert! Om aftenen hyggede vi, nød stilheden og hinandens selskab med kortspil og en dertilhørende øl.

Tidligt om morgenen kørte vi længere væk fra byen, for at spise ”country site” morgenmad.. endnu engang super lækker mad. Og super hyggeligt. Vi returnerede en times tid efter, hvor Blunos forældre var ankommet til sommerhuset. Det resulterede så i en tur på vandscooter ude havet. 60 m/h og med vind i håret, fik man virkelig lov at mærke man var i live. Efterfølgende stod den på film på projektoren og afslapning i gyngestolen.

Vi spiste gårsdagens rester til frokost, og tog en tur på det nærliggende abebjerg og fodrede aber, på vejen derhen så vi nogle græshopper på små 10 cm og sorte hvepse 6-8 cm… De var dog ikke lige min kop the. Aberne var underholdene, menn vi var der kun i 20 min inden vi blev kørt hjem til lejligheden. Aftensmad på MC D hvor man kunne få en Big Mac menu for 15 kr. en lidt mere realistisk pris, end vi kender fra DK. Vi sov tungt og var veludhvilet til dagen efter hvor vi tog på Stanley markedet, for at ”shoppe”.

Efter verdens bedste røræg på en nærliggende restaurant, en gå tur til Hong Kongs Times Square, en god køretur i bussen og 3 timer på markedet, samt en lang gå tur til stranden, som ikke var så nærliggende som beregnet. En køretur i bus hjem og en lang gå tur ned til havnen og nyde udsigten, og til sidst en omgang aftensmad. Så var endnu en dag også gået, og vores ben havde ikke mange kræfter tilbage. Vi sov endnu engang godt og var næste klar til næste dags program.

Dag 4 Stod på Ocean world. En kæmpe Theme park, som er beliggende oppe i bjergene. En blanding og forlystelser og dyr i smukke omgivelser, var noget som skulle oplevelser. Og det blev også til en lang dag, med alt fra delfin show, forlystelser og fyrværkeri show. Trætte vendte vi igen hjem til vores lejlighed, uden noget som helst energi tilbage.


På den 5. dag, skulle vi efter endnu en omgang af den fantastiske røræg et smut til er nærliggende ø, hvor der ingen biler var. En lang gå tur og besøg på smukke klipper og en gammel ”muligvis” hule i klipperne gik vi på stranden og slappede af nogle timer, inden turen gik tilbage til storbyen. Vi skulle efterfølgende på den populære travbane, og se hesteløb. Ikke lige en sport for mig, men den blev da lidt sjovere, når der var gevinst de gange vi spillede.. på vej hjem farede vi lidt vild, men vi kom dog til sidst hjem igen. Endnu engang meget trætte, som havde vi løbet et Marathon.



Sidste dagen gik med en tur til fastlandet, hvor vi skulle spise frokost, med en af Sarahs venner, fra hendes rejse til Borneo. En fin restaurant ventede os og endnu engang god kinesisk mad. Efterfølgende stod den på shopping marked. Her må jeg indrømme, at jeg virkelig kunne mærke hankønnet i min tålmodighed, da vi så på de samme tasker for 32 gang. Men til sidst måtte pigerne give efter, og vi tog metroen tilbage til Whan Chai, som var området vores lejlighed lå i. vi skulle nemlig have en sidste middag sammen med Nathalie, også Bluno mødte op. Vi hyggede og grinede så højt at halvdelen af restauranten forlod stedet. Men sjovt var det !. Vi gik hjem og sov inden vi dagen efter, fik en sidste omgang røræg og tog til lufthavnen.
Her mødtes vi med Bluno og spiste frokost. Inden vi hoppede på flyet til Hanoi. Utrolig trætte efter en lang med kanon tur.

Nu mangler der en halv arbejdsuge på mit praktiksted. Derefter går turen til thailand. For at shoppe i bangkok. Mødes med familien og kæresten til 2 uger afslapning på Koh samui. Inden jeg nupper et dykker kursus. Fejre nytår til fullmoon-party med mine franske venner fra Ho Chi Minh. Efterfulgt af et par dage i Kuala Lumpur i Malaysia. Til sidst skal jeg en uge til Fillippinerne og dykke lidt med hvalhajer. Afslutningvis vil jeg vende næsen mod Hanoi igen for at pakke. Til sidst står den DANMARK.. Så vi ses snart. Dette bliver den sidste opdatering inden jeg kommer hjem fra Fillippinerne.

Hav det godt så længe

Mange hilsner fra den halv-asiatiske Soraner   






Ingen kommentarer:

Send en kommentar